KORT OM ALEVI KULTUR (ALEVISME)

Kort om Alevi Kultur (Alevisme

1. Alevisme

Alevisme (også kaldet Bektashi/Kizilbash) er en meget gammel naturfilosofisk trosretning fra øvre Mesopotamien-Anatolien/Tyrkiet. Forskellige arkæologiske fund og symboler fra udgravninger i bla. Luvi/Apasa Selcuk, Hitter/Hattusas Corum, Çatalhöyük/Konya og Göbeklitepe/Urfa, tilbagefører alevismens rødder 12.000 år tilbage, til en periode hvor jæger og samler folk, gik over til et matriarkalsk etableret ”kommunalt” landbrugssamfund.

I alevisme tror man på ”vahdeti mevcut”, at alt bestående er ”HAK”, en virkelighed, og at vi er en del af den eksisterende universelle materielle verden som dialektisk påvirker hinanden og er i evig evolution og cyklus. I alevisme kaldes dette for ”devriye” og holdes i gang vha. lys og energi – ”alev”.  Alevierne tror IKKE på at en ideel GUD har skabt alt ud af intet. Alevismen har selvfølgelig påvirket og er blevet påvirket af forskellige trosretninger i Mellemøsten, men den har altid været i opposition til de herskende religioner og undertrykkende regimer. Derfor har alevierne lavet mange oprør og er blevet udsat for mange massakrer. Mange ledende alevier er blevet halshugget og tortureret op gennem tiden. Derfor omtales alevierne også som ”Kizilbash” – dem med de røde hoveder. Alevi troen og kulturen er siden blevet reformeret af Haci Bektashi Veli i 1200-tallet. Haci Bektashi Veli siger bl.a. at ”Vejen der går udenom videnskab ender i mørke” og ”Behandl andre som du selv vil behandles”. Haci Bektashi Velis læresætninger er i dag blevet videreført igennem hans tilhængere. Derfor omtales alevierne også som ”Bektashi”, hvilket kan oversættes til ”en god og trofast ven” og ”bestas” – de 5 sten som symboliserer de 5 elementer: jord, luft, ild, vand og liv. Alevierne betragter deres tro og lære som grundlaget for menneskets visdom og kærlighed og læresætningerne udgør menneskets ”YOL”, vej eller (livs)-retning. Alevierne omtaler hinanden som ”CAN eller YOLDAS” dvs. ”liv-vejs kammerat”. Der er ca. 30 millioner alevier i verden og ca. 3.500 i Danmark.

2. Alevi i den bogstavelige betydning.

Ordet ”alawi – alevi” betyder på tyrkisk/kurdisk/persisk ”rød flamme” og er afledt af ordene ild, at være lys, at være oplyst. For 6.000 år siden levede et folk i Anatolien omtalt som ”A-Luwiyan/a-luv/a-lum” eller direkte oversat til ”lys-folket”. I den osmanniske sultans befalinger – de såkaldte ”fatwas”, står der dødsdomme over ”Isik Ehli, Kizilbashlar”, dem med de ”røde hoveder” og ”lysfolket”. Alle alevier er tilknyttet en ”OCAK” et ildsted eller en skole. Ild, lys og energi har på alle måder dannet grundlaget for den nuværende menneskelige civilisation og ”alev” er symbolet på lysenergien og drivkraften bag universet og naturen. I bogen Filosofiens grundprincipper af Georgs Poliser, citeres Lenin; ”Universet/verden er ikke skabt af en Gud eller et menneske, den har altid været, skinnet og dæmpet efter bestemte naturlove, den er altid en levende flamme og vil for evigt være en flamme (lys energi)”. I Alevi litteraturen bruges ordet ”SAH” og ”Sah-i-Merdan” i stedet for ”Gud” og refererer til en stor stærk bevægende lyskilde – nemlig Big-Bang som den skabende kilde af lys og energi. De gamle ægyptere som troede på solguden RA, opdagede at der er andre og større sole end RA (i Orion bæltet f.eks.) og omtalte de stjerner som, ”Sah-Ra”. Alev er lys, energi og i alevittisk sang og litteratur findes der mange eksempler og fortællinger om dette.

3. At tænde lys, liv gennem de 4 Porte, de 40 bud (Etik-EDB)

Det er en tradition at der tændes stearinlys i Alevi forsamlinger som symbol på luft, ild, vand, jord og liv – den såkaldte HAK/virkelighed. Hånden (de 5 fingre) i Alevi kulturen symboliserer de 4 porte og liv og repræsenterer luft, ild, vand, jord og alle levende væsener, planter, dyr og mennesker. Hånden symboliserer også den skabende arbejdskraft. I alevisme siger man, ”el ele, el Hakka” oversat til ”fra hånd til hånd og fra hånd til HAK”. Hver port har 10 bud, og de 4 porte har i alt 40 bud. Disse porte betragtes som den menneskelige modning og menneskets udviklingstrin. Det er også en tradition at alevier fører deres højre hånd til deres hjerte, tunge og talje. Dette ritual kaldes ”el dil bel” og betyder ”hånd tunge talje”. Det kan sammenlignes med at man siger ”amen i kirken”. Betydningen blandt alevier er at man helhjertet går ind for, eller binder sig til hvad man siger eller har sagt. De 40 bud indeholder alevierne etiske regler og visdomsord.

4. Et udvalg af de 40 bud 

• 1- Videnskab oplyser vejen til virkeligheden.
• Alle veje der går udenom videnskaben ender i mørke.
• 2- Uanset hvad du søger, skal du søge i dig selv, ikke i Jerusalem eller Mekka.
• 3- Behandler andre, som du selv vil behandles.
• 4- Viden er vores vej, kærlighed er vores religion.
• 5- Se alle folkeslag med samme øje, gør ikke forskel på mennesker.
• 6- Hos os er mænd og kvinder lige, det er dine holdninger der er forkerte hvis du betragter dem anderledes.
• 7- Støt de svage og kæmp imod uretfærdighed.
• 8- Vogt dine hænder din tunge og din lænd, dine kære, dit arbejde, venner og vejbrødre.
• 9- Hele universet danser “semah” (en rituel dans) og er i evig evolution og revolution.
• 10- Udled honning af alle ”blomster”, del alt, undtagen dine kæresters kinder.
• 11- Spørgsmål, dialog og samvær er for os en skole til at blive et dannet menneske.
• 12- En times tænkning og arbejde, er bedre end 100 år bøn.

5. Alevi filosofiens grundlag

Alevisme er baseret på en dialektisk, materialistisk og eksistentialistisk filosofi, at man ikke kan skabe noget af intet og af alt værende kan intet gøres for evigt, man kan i samme vand kun bade én gang mv.  Alt forandrer sig og gennemgår en evolutions cyklus er grundlaget for alevismen.  ”Vahdeti mevcut” betyder at alt værende er ”guddommeligt” repræsenteret ved ”HAK” og vi levende væsener, mennesker er en del af den virkelighed. Mange Alevi ledere blev halshugget pga. deres ytringer, feks. Hallaci Mansur som sagde: ”En el hak” som betyder, ”Jeg er virkelighed, jeg er Gud”.  Alevisme er ikke en semitisk monoteistisk religion, såsom jødedom, kristendom og islam. Alevierne tror ikke på en ideel skaber, Gud, liv efter døden, himmel, helvede, eller at ”Gud/Allah” skulle have sendt profeter eller hellige bøger.

6. Alevisme er ikke islam / alevier er IKKE muslimer

I modsætning til hvad folk tror eller kan læse på Google: Er alevisme IKKE en gren af Shia-islam. Alevierne overholder ingen af Islams regler, hverken sunni eller shia islam, eller omvendt. Grunden til at alevier betragtes som en gren af shia-islam er at, i begyndelsen af 1500-tallet, under den sunni-ottomanske og den shiitiske iranske Sefavi Caldiran-krig, støttede nogle alevier pga. nød Sefaviderne. Den ottomanske sultan Yavuz Selim slagtede derpå 40.000 alevier. I denne periode kom alevierne under stærkt shiitisk islamisk propaganda og assimilation. Det var i denne periode at Kalif Imam Ali, de 12 imamer, Ehlibeyt, Kerbela mv. symbolsk kom ind i den alevitiske kultur. For at beskytte sig mod Islams grusomheder, har alevierne udviklet og brugt navnet ”ALI” som en hemmelig kult. Inklusionen af ”ALI” har forvirret fjenden (og også andre), men har ikke kunnet stoppe hverken de sunni- eller shiamuslimske magthaveres overgreb mod alevierne. Den dag i dag lever der ca. 3 millioner Ehli-Hak Yarsan alevier i Iran. I dag forsøger alevierne at komme ud af al form for islamisk assimilation og undertrykkelse. En sammenligning af islam, kristendom, buddhisme og alevisme viser at alevisme har 21 lighedspunkter med kristendom og buddhisme men ingen tilfælles med islam. 

7. Alevi samfundet

Et samfund der afholder den såkaldte CEM forsamling, udfører de 12 tjenester, hvor mænd og kvinder sammen spiller, synger, danser, spiser, drikker mv. betragtes som et Alevi samfund. Alevisme er en fortsættelse af en gammel solgudsdyrkende shamansk og pagansk kultur, som til enhver tid er blevet opfattet som værende hedensk og kætterisk af forskellige trosretninger og oppositionsgrupper i og omkring Anatolien, det nuværende Tyrkiet. Frem til i dag har denne alevitiske kultur eksisteret under forskellige navne såsom:  Aluvi, Alawi, Arevi, Mazdek Mani, Babek Huremi, Karmati, Ehli-Hak, işık ehli, Ehli-nar, Rea-hak Sebek, Kakai, Uarsani, Nasturi, Ezidi, Hurufi, Tahtacı, Chepni, Sıraç, Kalenderi, Vefai, Ahi, Babai, Kızılbaş, Bektashi, mv. og kulturen fortsætter dens eksistens under navnet ”Alev-i”.

8. Aleviernes geografiske fordeling

Der er ca. 20 millioner alevier i Tyrkiet og 8 millioner i nabolandene (Armenien, Aserbajdsjan, Iran, Irak, Syrien, Kurdistan, Cypern, Grækenland, Albanien, Bulgarien, det tidligere Jugoslavien). Derudover lever 2 millioner alevier i EU-landene, især Tyskland. Derudover findes der alevier i Canada, USA, Australien og Japan. Man gætter på at der lever ca. 30 millioner alevier i verden fordelt på forskellige etniske baggrunde (tyrkere, kurdere, armeniere, zazaer, persere osv.). I Danmark lever der ca. 3.000 alevier og i Randers 150 Alevier. Der er ca. 3000 Alevi foreninger/cemhuse mv. i verden. I Danmark er der 7 Alevi foreninger og de ligger i Randers, Århus, Hedensted, Odense, Slagelse, Ringsted og København.

9. Alevisme er godkendt i Danmark og i EU

Alevisme blev for første gang i verden godkendt som en selvstændig trosretning i Danmark i 2008 efter en ansøgning fra Alevi Forbundet i Danmark.  Senere blev den godkendt i Tyskland og i forskellige EU-lande. På trods af dette er alevisme stadig forbudt og ikke anerkendt i sit hjemland Tyrkiet. Alevierne i Tyrkiet har ført retssager imod den Tyrkiske stat og har vundet sagen ved den Europæiske menneskerettighedsdomstol, men Tyrkiet vil ikke efterleve dommen.

10. At komme ind i VEJ’en

Alevierne betragter deres troslære som en vej, en ”YOL” og kalder hinanden for ”can / yoldas” hvilket betyder “liv” ”kammerat på livets vej” eller ”følgesvend i livet”. Efter en indføring i alevisme hvor man følges af en ”rehber” også kaldet ”vejviser” kan man optages/blive ”yoldas” på en såkaldt ”ikrar cemi” som er en trosbekendelses cem-forsamling. Under forsamlingen bekender man sig til alevismen og siger: ”Jeg vil behandle andre som jeg vil selv behandles. Jeg vil passe på mine hænder, tunge og lænd og ønsker at indvies i menneskets, visdommens og kærlighedens VEJ, må alle levende i forsamlingen være mit vidne.”

En Pir (vismand) undertiden også benævnt som ”baba/ana” dvs. en mand eller en kvinde som leder mødet vil spørge forsamlingen om der nogen indvendinger er imod optagelsen af medlemmet og forsamlingen accepterer så ved at sige ”ask ile, can cana” som betyder ”med kærlighed – fra liv til liv”. Dernæst oplæser vismanden/pir en ”gülbenk” som er visdomsord og læresætninger, hvorefter man bliver optaget ind til ”vejen”/Alevi samfundet.  Det er normalt at der efterfølgende serveres mad og drikke tjent og betalt af pågældende som vil optages.

11. De 40’s forsamling, CEM og de 12 tjenester

Alevierne har ikke daglige eller ugentlige faste mødetider. Der afholdes en cem-forsamling mindst en gang om året og efter behov eller ved særlige mindedage. Ordet cem betyder enhed og forsamling. I Alevi mytologien er der en fortælling om de 40’s forsamling, hvor der fortælles om at personer der praler med magt, rigdom og status – ja endog selv profeter ikke kan optages i forsamlingen, men at det kun er forbeholdt ”hadümül-fukara” dvs. ”de fattiges tjenere” at få lov til at komme ind til forsamlingen. Mytologien fortæller videre at hvis én af de 40 tilstedeværende til forsamlingen får en skramme på sin hånd, drypper der blod fra alle de andre 39 også og at hvis såret så forbindes så stopper blødningen hos alle de 39 i forsamlingen også. Ved at mose og dele en enkelt drue imellem de 40 deltagere opnår de en beruselse, rejser sig og danser semah sammen. ”En for alle, alle for en” princippet gælder derfor i en cem-forsamling.  I en anden Alevi mytologi om ”riza sehri” fortælles der om et utopisk alevisk kommunalt samfund. 

Under cem forsamlingen er der 12 tjenester. Disse har alle både sociale, kulturelle, politiske, praktiske samt etiske og trosmæssige betydninger. I cem informeres der om forskellige samfundsmæssige aktuelle ting. Både mænd, kvinder og børn er sammen under cem ceremonien. Alle har samme status og betragtes som et liv, “CAN”, og dem der deltager i cem, må ikke være uvenner med hinanden eller være ”düşkün” dvs.  har gjort sig skyldige ift. vejen. Selverkendelse udtrykt ved ”dar” og det at kunne give samtykke, det såkaldte ”rizalik” er to grundlæggende principper til at løse evt. problemer opstået i Alevi samfundet. I cem er der desuden fællesspisning og man drikker sammen, spiller musik, danser og har fællessange mv. En cem ceremoni foregår altid på forsamlingens modersmål. De steder alevierne holder forsamlingen kaldes for ”cem-evi” oversat til cem-huse.

12. Musik sang og dans

Alevierne udbreder deres budskab mv. igennem musik, sang og dans. Strengeinstrumentet ”saz/baglama” har i 7.000 år haft en vigtig plads i aleviernes kulturelle ceremonier i Anatolien og musikken er blevet brugt som et våben i kulturkampen. Den verdensberømte filminstruktør Yilmaz Güney har sagt at, ”klangen fra en saz er stærkere end atombomben”. Alevismens skriftlige kilder mv. er destruerede af magthaverne og derfor er aleviernes visdomssange, satire og bektashi vitser – de såkaldte ”Alevi deyisleri” den eneste tilbageværende mundtlige tradition for alevierne og denne tradition har været essentiel for Alevi kulturens overlevelse. 

Et eksempel på en Bektashi vits: En muslimsk imam, spørger en bektashi: ”Jøderne har deres synagoger, kristne har deres kirker, vi muslimer har vores moskéer, hvad har i? Bektashien svarer: Alt andet, undtagen de steder du lige nævnte er vores.

Semah er en rituel dans i Alevi kulturen hvor mænd og kvinder danser sammen både som par og i en fællesdans. Den ene hånd peger som regel op imod himlen, den 1. port, mens den anden hånd peger mod jorden som er den 4. port. Hjertet symboliserer ild, mens bæltet symboliserer vand og de to levende danser semah imellem de 4 porte. Man siger i alevismen ”bütün evren semah döner” som oversat betyder at ”hele universet danser semah” hvilket skal symbolisere at alt bevæger sig og udvikler sig i en evolutions cyklus.

13. HIZIR faste og HIDIRELLEZ festen – et udtryk for solidaritet 

Hidir/Elles eller ”Khidr Elias” er mytologiske personligheder som alevierne fæstner deres lid til i tilfælde af nød. Mytologierne stammer fra før de monoteistiske religioner og har senere fået forskellige navne opkaldt efter sig i de forskellige kulturer såsom Thoth, Enoch, Hermes, Hasısatra, Kotar va Kasis, Aya Yorgi, Silvanus, Saint George osv. I Anatolien hedder de Qızır, Hıdır İlyas og i Danmark bedst kendt som Sankt Hans. 

Levende væsner går i vinterhi/dvale og mennesker i urtiden har måttet faste for at overleve de hårde vinterperioder. Når foråret og sommeren så kom, holdt man fest. ”Khidr Elias” dage kan sammenlignes med fastelavn eller Sankt Hans i Danmark. I Alevi kulturen faster man 3 dage fra d. 13-15 februar og deler Hizir Lokmasi/Asure som er mad lavet af det man nu engang har. Den 6. maj holdes ”Khidr-Elias” fest ude i naturen, hvor ”Khidr og Elias” ifølge mytologien mødtes under en rosenbusk ved en vandkant og drak udødelighedens vand/vin. Det hele har noget med den naturlige livscyklus og overlevelse at gøre. I alevisme har man den tro at hvor meget du end deler med andre, hjælper folk i nød og viser solidaritet desto så meget og så mange gange vil ”Hizir” hjælpe dig.

14. Aleviernes mindedage

• Alevierne har særlige mindedage:
• • 13.-15. februar: 3 dags Khidr-faste og deling af lokma/Ashura. Omtales som “Hizir orucu”.
• • 21. marts ”Newroz” mellemøstligt nytår.
• • 4. maj til minde om Dersim-massakren.
• • 6. maj “Hıdrellez” naturfællesskab.
• • 2.-4. juli til minde om Pir Sultan Sivas Corum Massakren.
• • 15.-18. august Haci Bektas Veli festival.
• • 20. december til minde om massakren i Maraş.

Derudover er der mange lokale Alevi historiske begivenheder og mindedage. Alevierne deltager aktivt i internationale dage såsom 8. marts kvindernes kampdag og 1. maj arbejdernes kampdag.

15. Begravelse

I alevisme er der ingen ”død”, himmel eller helvede. Man kan ikke skabe noget af intet, ligesom intet heller ikke kan vare for evigt. Alt kommer af HAK og er i evig cirkulation og evolution og vil i sidste ende returnere tilbage til HAK. I alevismen kaldes dette for ”DEVRIYE”. Efter en afgået person siger man; ”devri daim ola” hvilket betyder at man ønsker den pågældendes livscyklus for at vare for evigt. Ved død og begravelse siger man: ”Hakka göçtü, Hakka uğurlandı” oversat til ”vedkommende returnerede tilbage til HAK”, eller ”blev sendt videre til HAK”. Ordet HAK i alevisme er lig med virkeligheden, ret og retfærdighedens opfyldelse på jorden. Hak er også alt bestående af luft, ild, vand, jord og liv og betragtes som ”Guddommelig”.  I alevisme siger man Enel-Hak, ”Jeg er gud, jeg er virkelighed”. Ved begravelser afholdes en kort ceremoni med musik sang og semah dans, og 40 dage efter afholdes en cemforsamling hvor afgående ned/udskrives fra samfundet, evt. gælds forpligtelser overtages af nærmeste eller af forsamlingen.   

16. Vigtige personligheder, steder og Alevi symboler

Der er mange personligheder der direkte eller indirekte haft betydning for Alevi kulturen, af dem kan nævnes Mazdak, Babak Khorramdin, Hamdan Karmat, Al-Halladj Mansur, Hassan Sabbah, Omar Hajjám, Baba Tahir Üryan, Danışmendi, Ebu Vefa El Kurdi, Baba Ishak, Baba Ilyas, Baba Mansur, Haji Bektash Wali, Yunus Emre, Kadincik Ana, Fatma Baci, Abdal Musa, Kaygusuz Abdal, Sheikh Bedreddin, Börklüce Mustafa, Feyzullah Hurifi, Seyd Nesimi, Kalender Çelebi, Pir Sultan, Sah Kulu, Bozoklu Celal, Hubyar Sultan, Köroglu, Karacaoglan, Dadaloglu, Aliser Zafife Ana, Seyd Riza, Ibrahim Kaypakkaya, Hüseyin Inan, Mazlum Dogan, Sakine Cansiz , Asik Ibreti, Nesimi Çimen, Muhlis Akarsu, Asik Hüdai m.m.

Haci Bektash Veli er en særlig vigtig personlighed og hans ”dergah” museum i Hacibektas /Nevsehir, Abdalmusa Elmali/Antalya og Düzgün Baba i Dersim er en af de vigtigste besøgssteder for alevier.

Alevi tal og symboler; 1, 3, 4, 5, 7, 12, 40, 72, 365. Natur; luft, ild/flamme sol, lys, vand, jord, liv, hånd. Dyr; tranefug, due, løve, hjorte/gazelle, hest, nattergal. Planter; træ, æble – granatæble, rose, drue/vin. Farverne; rød, grøn, gul, stearinlys, saz/guitar og Semah-dans m.m. har alle forskellige symbolske betydninger indenfor alevisme.

17. Alevi ”kommune” og historiske oprører og massakrer mod Alevierne.

Lige siden slavesamfundets opståen har alevierne været i opposition imod undertrykkende magter og religioner. Derfor har alevierne op igennem historien været udsat for massakrer under Byzantinsk, Seljuks, Osmanniske rige, i Mellemøsten Tyrkiet.  Slave-oprøret Aristonikos Pergamon BC 132, den Byzantinske massakre mod Armenisk Paulicians Arevi bevægelse 5-12 hundrede tallet. Mazdek 528 Samara, Babak Hurremi Samara 838, Hallac El Mansur 922 Bagdad, Karmati bevægelsen 951 Bahreyin samt oprør mod islams udbredelse. Danishmend 1074 Tokat, Hasan Sabah 1124 Alamut Iran, Baciyani Rum 1190 Anatolia, Baba Ilyas og Ishak 1241 Amasya er eksempler på oprør og massakrer under Seljuk-riget. Af eksempler på massakrer under det osmanniske rige kan nævnes Seyh Bedreddin Börklüce 1420 Aydin, Sah Kulu 1511 Antalya, Kalender Celebi 1527 Nurhak Maras. Fra 1527 til 1826 har der været over 200 Alevi massakrer under det osmanniske rige af hvilke kan nævnes; Celali, Pir Sultan, Köroglu Dadaloglu, og disse massakrer er fortsat op igennem den tyrkiske republik med Kocgiri i 1921 og Dersim massakren i 1938.

I årene 1413-1420 organiserede 3 Alevi ledere, Şeyh Bedreddin, Börklüce Mustafa og Torlak Kemal et oprør imod det osmanniske rige i byen ”Aydin Ortaklar”, hvor man afskaffede penge som betalingsmiddel og etablerede et ”proto-socialistisk kommunalt” selvstyre område. Deres hoved parole var: ”Vi deler alt undtagen vores kærestes kinder”. Dette var et eksempel på et “feudal socialist” “proto-kommunistisk” samfund og kan dateres til før Marx, Lenin og Mao. Oprørslederne blev korsfæstet og 8000 fanger og tilhængere blev halshugget som konsekvens heraf. Alevierne har altid været, og er fortsat aktive i frivillige organisationer såsom fagbevægelsen, den tyrkiske venstrefløj og den kurdiske frihedsbevægelse. Ved valg stemmer alevierne generelt på socialdemokratiet og til venstre i den politiske fløj, de kæmper imod udnyttelse og undertrykkelse og advokerer for et solidarisk samfund, hvor mennesker kan leve lykkeligt sammen uden at undertrykke eller blive undertrykt af andre.

18. Massakrer mod Alevierne under den tyrkiske republik

I de sidste 100 år har der været 20 store massakrer imod alevier i Tyrkiet, hvor over 50.000 alevier er blevet dræbt. Koçgiri 1921, Dersim 1937-1938, Zini Gediği Erzincan 1938, Mugla Ortaca 1966, Elbistan 1967, Malatya Hekimhan 1968, Hatay Kirikhan 1971, Hüseyin Cevahir, Hüseyin İnan, İbrahim Kaypakkaya, Alihaydar osv. Det fortsatte med massakrer imod alevi-revolutionens ledere i 1971-72-73, Malatya 1978, Sivas Alibaba 1978, Maraş 1978, Çorum 1980 og militærkuppet d. 12. september 1980, Mazlum Dogan 1982, Sivas Madımak 1993, Gazi Umraniye 1995, Taksim Gezi park İstanbul 2013, Leyla Sakine Fidan Paris 2013 og ISIS-massakrer imod alevier i Syrien, Irak og Tyrkiet i 2014.

19. Atatürk og Alevierne i Tyrkiet

Pga. en officiel tyrkisk-islamisk historisk manipulation er der i offentligheden opstået en forkert opfattelse af Kemal Atatürk om at han var sekulær, Alevi og revolutionær mv. 

Som barn indskrives Atatürk (tyrkernes fader) i den osmanniske militære kostskole og stiger i rang til sultanens højre hånd.  Da det osmanniske rige kollapser ved 1. verdenskrig, besluttes det at samle alle ”tyrk-islam” rester i Anatolien og udrydde alle andre grupper, ”befri Anatolien” og danne en ny osmannisk stat.  Der startes en massakre mod Pontus kristne i byen Trabzon. Sultan Vahdettin sender i maj 1919 Mustafa Kemal Atatürk med skib til Trabzon, med tilladelse fra briterne. De kommer dog ikke frem til Trabzon men havner i Samsun og starter en etnisk udrensning. Da den britiske besættelsesmagt opdager at de er blevet snydt af den osmanniske sultan, beslutter de at sende sultanen til Malta.

Briternes mål var at sikre at den Sovjetiske revolution ikke nåede ned til ”oliefelterne” i Mellemøsten.  Briterne lavede herefter en aftale med Kemal Atatürk, fik ham til at udrydde det tyrkiske kommunistparti TKP’s centralkomite for til gengæld at støtte Kemal Atatürk til at danne den tyrkiske republik og derved komme til magten. Kemal Atatürk lavede omfattende massakrer og etniske udrensninger imod; 1919 Pontus Kristne og Armenerne, 1921 Koçgiri, 1925 Şeyh Sait, 1930 Ağrı, 1938 Dersim mod zaza, alevier, kurdere og andre etniske grupper og forsøgte at assimilere dem indenfor Tyrk-Islam.

Atatürk afskaffede kalifatembedet men i stedet dannede han direktoratet for religion, det såkaldte ”Diyanet” og gjorde islam til statsreligion. Selvom Atatürk havde indført det såkaldte ”sapka devrimi”, ”hatte revolutionen” og fjernet kravet om en bestemt påklædning og i sine sidste leveår advokeret for sekularisme, blev det system som han etablerede aldrig sekulært og var det heller ikke til at starte med. Atatürk forbød fagforeninger og 1. maj. Flere socialistiske forfattere og intellektuelle såsom Nazım Hikmet blev fængslet og Atatürk samarbejdede med de store godsejere, borgerskabet og de imperialistiske kræfter. Der er ingen beviser for at Atatürk eller hans familie var alevier, tværtimod, i 1925 forbød han alevi-bektashi troen og lukkede dens organisationer. Atatürk dannede en racistisk og fascistisk diktaturstat, baseret på ét sprog, ét flag, ét parti, én religion og én leder sloganet. Med Erdogan forsætter samme system nu med overskriften ”Islam-Tyrk. Stefan Ihrig citerer Adolf Hitler i sin bog; ”Atatürk in the Nazi Imagination.”, Adolf Hitler: ”Mussolini er Atatürks første elev, jeg er hans anden elev”. Den Alevi kurdiske revolutionære leder İbrahim Kaypakkaya beskriver kemalisme som et fascistisk diktatur i hans teser. Overfor valget imellem Erdogans AKP-diktatur og Atatürks kemalistiske CHP-parti støtter de fleste Alevier i dag stadig CHP, men forsøger samtidig at komme ud af den islamistiske og tyrkisk-racistiske assimilation.

20. AKP Erdoğan regimet og Alevierne

Resultatet er i dag, efter militærkuppet i 1980, hvor der blev indført tvungen islam undervisning i de tyrkiske skoler, at Erdoğans Allah-Kur’an-Profet-profit-partiet ”AKP” er ved magten. Den ugentlige religion/islam undervisning i skolerne er forhøjet fra 2 til 8 timer, og direktorat for religion, det såkaldte ”Diyanets” budget forhøjet til hvad der svarer til 11 ministeriers budget tilsammen.

Erdogan har med de såkaldte falske Alevi og kurdiske åbninger, ”Alevi ve kürt acilimlari” vildledt samfundet. Under Gezi-parkens miljø-demonstrationer i maj-august 2013, dræbte regimet 7 Alevi, 1 Kurder  unge miljøaktivister, flere hundrede blev såret af tåregas patroner mv.

Til stor trussel for hele verden, støttede Erdogan IS og radikale islamiske grupper i Irak og Syrien. Erdogan ville ikke/kunne ikke dele ”magt-udbyttet” det såkaldte ”ganimet” med sine trofaste støtter i Fetullah Gülen bevægelsen, hvorfor han d. 15. juli 2016 lavede et kontrolleret kup mod sig selv i sit eget AK-slot i Ankara. Efterfølgende likviderede han hele oppositionen, isatte sin egne støtter, overtog hele statsapparatet og lukkede alle korruptionssager mod sig selv og sine nærmeste.

Erdogan opkøbte eller lukkede den fri presse, fængslede journalister, advokater, kurdiske folketingsmedlemmer, borgmestre mv. Hundreder af tusinder af mennesker blev erklæret som terrorister og sidder nu i fængsel. Erdogan bombede 10 kurdiske byer sønder og sammen i Tyrkiet og invaderede dele af Kurdistan i Nord Irak og Syrien. Med manipulation, magtmisbrug og valgsvindel har Erdogan med ca. 51%. af stemmerne vundet præsidentposten og parlamentsvalgene og har erklæret sig som den ”nye osmanniske sultan og Islams kalif”. Man kan ikke bekæmpe fascisme uden en bred national alliance og international solidaritet. Den tyrkiske, kurdiske befolkning og alevierne har brug for international støtte for at komme af med denne fascistiske islamistiske enevældige diktator.

21. Alevierne aktuelle retskrav til den tyrkiske stat 

Alevi organisationerne har de sidste 25 år stillet følgende retskrav til den tyrkiske stat, men ingen af dem er blevet efterlevet. 

• 1.  Anerkendelse af alevisme som en selvstændig filosofisk trosretning og grundlovssikring af den.
• 2.  Afskaffelse af den statslige religiøse institution ”diyanet”. Hver religion skal selv finansiere sine udgifter.
• 3.  Religionsundervisning i skolerne skal fjernes, så hver samfund selv giver og finansierer deres undervisning efter en bestemt lov.
• 4.  At statslige og religiøse anliggender adskilles fuldstændigt. Det offentlige rum gøres fuldstændig sekulært.
• 5. Det som staten via tvungen skat har overført fra alevierne til ”diyanet” igennem 90 år skal tilbagebetales til Alevi samfundet.
• 6.  Fjernelse af tvangs byggede islamiske moskeer fra Alevi bykvarterer og landsbyer.
• 7.  Aleviernes Dergah-skoler, formue, værdigenstande mv. som staten har beslaglagt skal gives tilbage til Alevi samfundet.
• 8.  Religion rubrikken fjernes fra folkeregistre, identitetskort og andre offentlige dokumenter.
• 9.  Krænkelse af alevier, andre trosretninger og ikke-troende i de tyrkiske love, skolebøger, medier mv. skal gøres strafbare. 
• 10. Dem der er ansvarlige for massakrer mod alevier og andre folkeslag, skal retsforfølges og straffes.
• 11. Hotel Madımak hvor Sivas-massakren fandt sted skal omdannes til et ”skam” museum.
• 13. Nogle af aleviernes mindedage skal gøres til officielle fri og helligdage. 
• 14. At der laves en ny socialt retfærdig, ligeværdig demokratisk forfatning.
• 15. Kurdiske og andre mindretalsproblemer skal løses på fredelig og demokratisk vis.
• 16. Religion og nationalitet spørgsmålet fjernes fra offentlighedens dagsorden som et problem.

22. Reform i Alevisme

Alevi troen og kulturen er blevet forbudt først i 1527 og i 1826 af det osmanniske rige, og igen af Kemal Atatürk i 1925. Dette har betydet at alevierne frem til 1993 i 466 år har levet i skjul med deres tro, og uden en central fælles ledelse er alevierne kommet under en massiv islamisk og tyrkisk nationalistisk assimilation og har derfor mistet deres fælles Alevi opfattelse og identitet. 

Sivas massakren d. 2. juli 1993, mordbranden, hvor 33 Alevi forfattere, kunstnere blev brændt ihjel på Hotel Madimak i byen Sivas blev et vendepunkt. Herefter begyndte alevier I Tyrkiet og over hele verden at organisere sig i selvstændige foreninger. Det var nødvendigt for at modstå evt. nye overgreb og massakrer mod alevierne. Samtidig stod man med et Alevi samfund uden en fælles Alevi forståelse, mere eller mindre splittet, assimileret i islam og nationalisme. Derfor har det Revolutionære Alevi Forbund, ”DAB” siden 2015, med 7 overskrifter startet en reform bevægelse blandt alevierne med følgende programpunkter.

• 1- At alevisme ikke er islamisk, men en selvstændig filosofisk trosretning.
• 2- Alevisme er ikke racistisk eller nationalistisk.
• 3- Alevismens mål er et socialretfærdigt samfund.
• 4- At mænd og kvinder er lige, derfor skal der indføres kvinde koter i bestyrelser og kvindelige medformandskaber i Alevi institutionerne.
• 5- At alevisme er en naturfilosofi, med fokus på økologi og beskyttelse af naturen.
• 6- At alevisme baserer sig på naturvidenskab og derfor fokuser på uddannelse.
• 7- At en fjernelse af alle islamiske og nationalistiske udtryk, handlinger, symboler mv. er nødvendige i alevismen og dermed en reformering af alevismen og en fjernelse af den islamiske assimilering. DAB har i 2019 udgivet en bog om denne igangværende reformproces.

___________________________________________________________

”At leve alene og frit som et træ og som skoven broderligt sammen, det længes vi efter”.  (Digt af, Nazim Hikmet 1902-1963).

Hele Universet danser Semah
Sole skinner af dens kærlighed
At nå sin oprindelse er målet
Vi trøstes ikke med fem (bøn) tider

Vores livs ven, er vores liv
Deres hud er vores hud
Kærlighed er vores religion
Vi tror ikke på andre religioner

Jeg Hüdayi, vi har vores Hüda (Gud)
Vores drinks skænkes af venners hånd
Vi får vores føde af samvær
Døden dør, vi dør aldrig.

”Asik Hüdayi”

Feramuz Acar 25.1.2020  /  www.alev-i.com/kort-om-alevi-kultur-alevisme/